
Aktiv med PAW Patrol
”Dinge-linge-ling” – PAW Patrol er på sagen! Ryder og hvalpene må afsted og vil ha’ dig med! Vær med til at redde din by med ”Aktiv med PAW Patrol”.
I Børneulykkesfonden skal læring om sikkerhed være en leg! Derfor har vi i samarbejde med Nickelodeon og PAW Patrol udviklet gå-kampagnen ”Aktiv med PAW Patrol”, der her til formål at få flere børn til at gå eller cykle til skole/institution – det giver en god start på dagen, er godt for motorikken og afhjælper det store trafikkaos, som ofte ses omkring skoler og institutioner når børnene hentes og bringes i bil.
Med udgangspunkt i karaktererne fra den populære tv-serie PAW Patrol, kickstartes alle dage i kampagneugerne med sjove og underholdende PAW Patrol missioner, så transporten til institutionen/skolen bliver sjov og lærerig. Børnene vil lege sig til viden om trafiksikkerhed, herunder faremomenter og signaler, de kan møde i trafikken.
”Aktiv med PAW Patrol” gør gå- eller cykelturen legende og lærerig for de 3-7 årige.
