
Gode trafikråd
Det er vigtigt, at børn lærer om trafikkens regler, og hvordan man skal gebærde sig i trafikken – både som gående og som cyklist.
- Husk børnene på, at de stadig skal være opmærksomme i trafikken, selvom I er på mission. Trafiksikkerheden kommer altid i første række! Sæt farten lidt ned, hvis I er på cykel.
- Tag den sikreste vej til skole, også selvom den er lidt længere.
- Tal med dit barn om, hvad der sker i trafikken, når I befinder jer i den. Fx hvorfor cyklister rækker hånden ud, når de skal dreje – det kan skærpe dit barns opmærksom og forståelse for trafikken.
- Du er den bedste rollemodel for dit barn – husk derfor selv hjelmen, cykellygterne osv.
- Børn i 3-4-års alderen er ofte nysgerrige og optagede af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er derfor essentielt at benytte barnets nysgerrighed til at lære dem om trafikkens regler og opførsel i trafikken.
- Husk at være opmærksom på dit barn – det kan hurtigt blive distraheret i trafikken.
- Bliv set. Det er en god ide at tage refleksvest på, når I opholder dig i trafikken.
Gående
- Kig altid først til venstre, så til højre og til sidst venstre igen, inden I krydser vejen
- Gå altid med dit barn inderst.
- Brug altid fodgængerfeltet, hvis det er muligt.
Cyklist
- Ifølge loven skal barnet være mindst 6 år, før det må cykle alene i trafikken. Indtil da skal det følges med en person, der er 15 år eller derover. Det betyder dog ikke, at barnet er klar til at cykle alene fra det er 6 år. Faktisk kan man ikke regne med, at børn kan cykle sikkert, før de er 10-12 år.
- Husk cykelhjelmen. Den virker kun, som den skal, hvis den er spændt rigtigt. Se hvordan her.
- Husk lygter, når mørket falder på.
- Husk de lovpligtige reflekser på cyklen. Læs mere her.